Året er 1938 og jagten på "Skallesmækkeren" var endnu engang sat ind. Vi var i alt 15 patruljer, der fredag aften mødte frem foran Fredensborg slot, for at hjælpe PET 5 med at fange gangsterforbryderen - Kaj Olsen. Her stod vi så. Fem hjorte, som alle var spændte på hvad der skulle ske. Årets foropgave, Teknikkerkufferten, var lavet og vi var klar til at starte turneringen. Inden selve løbet kunne skydes i gang, skulle sidste års vindere af wagadugoløbet, Bæver Gribskov Trop, overrække trofæet. Overrækkelsen af trofæet var i år helt speciel, da det skulle ske til hans kongelige højhed Prins Henrik. Her blev standarden sat for resten af weekendens aktiviteter.
Efter en hyldest til prinsen, drog vi i samlet flok ned til Fredensborgs gamle biograf, der skulle danne rammer for fredagens aktiviteter, som politiets hovedkvarter.
Fredagens aktiviteter begyndte med en lille introduktion fra politichefen. Vi fik besked om hvad der var sket i politiets efterforskning, siden Kaj Olsen flygtede fra os i en ubåd sidste år. Der var set tegn fra ham i det nordlige Norge, ved nogle ø-grupper. Politiet var blevet bekymret for, om han ville lave raketaffyring fra forskellige øer. Der var derfor en ekspert ude og fortælle os omkring raketter og sammenhængen mellem energien i den enkelte raket og rakettens landingsposition.
Resten af aftenen stod på en masse observationer og opgaver i Fredensborg by. Vi blev kaldt ud en patrulje af gangen. Når vi så ikke var på en observation, kunne vi bruge tiden i hovedkvarteret, til at skrive politirapport på den skrivemaskine vi havde fået udleveret. Fredag aften fulgte vi efter Kaj Olsens folk, som førte os ind i et gammelt plejehjem, hvor to kvinder rendte rundt og sagde navnet på Kaj Olsens kærlighed, "Lullu". Da vi var inde på Kaj Olsens kontor, for at observere, hvad han egentlig havde af planer, gik der ikke lang tid før vi var nødt til at flygte ud af terrassedøren og ned ad en stige, da Kaj Olsen var på vej op af trapperne, mod sit kontor.
Da klokken passerede midnat havde vi været rundt i hele Fredensborg. Vi var blevet inviteret til åbningen af Lullu Bells nye casino lørdag aften og havde fået os et overblik over Kaj Olsens planer. Derfor valgte politichefen at sende os i seng.
Lørdagens opgaver påbegyndte vi ved 10 tiden. Vi havde nu skiftet hovedkvarter til det lokale bibliotek i Fredensborg. Herfra blev vi igen sendt ud til observationer. Vi fik opgaver som at tyde koder og lave en gipsafstøbning af et eventuelt mordvåben. Den største begivenhed på lørdagens løb var da vi blev sendt mod Esrum sø. Her skulle vi observere et gerningssted ved Skipperhuset og herefter blev vi sendt på en mission. Vi fik til opgave at sejle i kanoer ud til Helmar Hansen. Han befandt sig et par kilometer længere nede ad kysten i en havn. Han havde fundet et telegram med en kode. Vi fandt frem til at vi skulle mødes med en der blev kaldt "Røde Gert" på den anden side af søen. Vi hoppede derfor i kanoen og begav os derover. Her fik vi et falsk krudtrør til en raket. Vi fik forklaret, at vi skulle sejle over til raketafsatsen og udskifte hovedkrudtrøret, med det falske. Vi skyndte os ned i kanoerne og var hurtigt henne ved raketten. Vi var 4 mand til at løse hejsesystemet og udskifte raket rørene vha. hejsesystemet. Dette tidspunkt var nok det sjoveste for Hjorte på denne tur. Vores samarbejde fungerede optimalt og vi fik derfor løst opgaven hurtigt og effektivt, samtidig med at humøret var højt.
Resten af dagens løb stod på afhøringer i et fængsel og til Kaj Olsens galleriudstilling, hvor vi skulle løse en morsekode. Koden blev til: "Kaj flytter ud af byen i nat". Da det blev aften blev alle spejdere kørt til Sjælsmark kaserne og det stod på trerettersmenu til åbningen af Lullu Bells casino. Under seancen kom der pludselig en masse ubehagelige mænd ind. De var ikke nogen af Kajs venner og de greb fat i Lullu og tog hende med sig. Kaj Olsen lukkede casionet for aftenen, fordi han blev så trist over situationen han var havnet i.
Søndagen var som altid dagen hvor vi skulle fange Kaj Olsen. Vi lå i dækning under en bakketop og ventede på signal fra politichefen til at angribe. Vi fangede ham ikke. Kaj Olsen flygtede i en militærbil. Plastret på såret var, at samtlige deltagere også fik en tur i bilen i øvelsesområdet. 
Alle 5 i hjorte gik til afslutningen med fornemmelsen ’Vi havde da en god tur’, uden de store forventninger. Da trofæet skulle overrækkes og der blev sagt "Vinderne af Wagadugo 2011, er Hjorte, Gribskov!", blev vi alle i Hjorte utrolig tavse.
Nu hænger trofæet i vores lokale i Bassebjerg, som i det næste års tid, vil minde os om vores evner og om en fantastisk god tur!
Mange spejderhilsner,
Pernille - Hjortes PL.