Wagadugo

Wagadugoløbet 2023

Årets Wagadugoløb fandt sted i Ringsted by. Spejderne mødtes Valdemarstatuen ved Sct. Bendts Kirke, hvor løbet blev skudt igang af de fremmødte efterretningsagenter fra PET5. Spejderne skulle bistå PET5 med, én gang for alle, at sætte en stopper for stridighederne mellem de to gangsterbosser: Den garvede Kaj "Skallesmækker" Olsen og Ernst van Krüger - sidstnævnte bedre kendt som "Storvildtsjægeren". 

I løbet skulle spejderne således ikke bare være undercover, men også lure hvilken side de skulle være undercover på fra tid til anden. Det lykkedes spejderne at opklare nok til, at Kaj Olsen efter mange år måtte sande, at Danmark var for småt og besværligt for hans forbryderimperie. Han takkede derfor af, og tog en flyver til Las Vegas for at møde hans muse Lullu Bell, som for år tilbage havde forladt Danmark af samme grund. Det efterlader nu Storvildtsjægeren som den utvetydige magtherre i den danske underverden. Om PET5 med en fokuseret indsats kan få skovlen under ham, som det ikke lykkedes med Skallesmækkeren, vil kun fremtidige Wagadugoløb vise!

I Ringsted var der mange lokale som bistod med lokaler og hjælp til løbet. Tak til Valdemarskolen, Kulturhuset, Ringsted Flyveplads, Skjoldenæsholm Sporvejsmuseeum, Kino Kultur, Ringsted Kommune, 3. Valdemar Sejr Gruppe og mange andre der hjalp til at skabe et fantastisk løb for de 93 spejdere og ca. 50 ledere.

DEL PÅ:

Vinderpatrulje 2023 Muflon, Frederiksborg Trop

Pointskema

Indbydelse

Foropgave